Min udrejse fra DK

Jeg arbejdede i sin tid som stewardesse hos SAS

Jeg hedder Gitte og har boet i England siden Januar 2004.
Jeg er gift og har to børn, Amelia på 13 og Hayden på 11.

Jeg arbejdede i sin tid som stewardesse hos SAS, og det var igennem mit job at jeg mødte min mand.
Jeg var på stop med en veninde/ kollega i Bruxelles og var ude og spise lidt mad og derefter på en bar.
Her sidder vi så og hygger og ind kommer en gruppe på ca. 7 englændere, og som aftenen forløb, kom vi i snak med nogle af dem, her iblandt, Simon ( min mand )Vi havde en rigtig sjov aften/nat og for at gøre en lang historie kort, udvekslede vi telefonnumre og 2 uger senere befandt jeg mig i England, på weekend besøg, hos Simon. Vi blev hurtigt glade for hinanden og jeg fløj til England, så meget, som jeg havde mulighed for, og satte stor pris på de meget billige flybiletter jeg fik igennem mit arbejde.

Efter at have dated i ca. 5 måneder tog vi til Thailand, hvor Simon friede til mig og jeg sagde ja.
Han flyttede til København, hvor vi tilbragte 4 måneder sammen, indtil vi tog en fælles beslutning om at flytte til England.Det var egentlig mit forslag, da jeg synes det var lettere at vi boede der, jeg talte engelsk, så egentlig mere af praktiske årsager, men samtidig har jeg altid haft en ”indre uro” så tanken om at bo et nyt sted, var meget tiltrækkende for mig.

Jeg må indrømme, jeg tænkte egentlig ikke så meget på ”konsekvenserne” af at flytte væk fra famlie og venner, men jeg er meget impulsiv, så det var altså bagerst i tankerne.

Jeg ved ikke om der var noget i det ”engelske” vand, men efter mindre end en månede i England blev jeg gravid med vores første barn og i maj tog vi til Antigua og blev gift, det var kun Simon og jeg (og Amelia), et helt igennem skønt sted.
Amelia kom til verden i oktober 2004 og i marts 2006 fulgte Hayden efter.

Jeg har nu boet her i over 14 år, har ikke fortrudt min beslutning om at flytte fra DK, men nogen gange gør det da frygtlig ondt i mit hjerte, og skyldfølelsen af at have ”forladt” min mor, som jeg er meget tæt med, kan nogen gange være meget overvælende.
Min mor har heldigvis altid støttet mig i hvad jeg ville, og har aldrig sagt et ondt ord omkring min beslutning, så det har gjort det noget lettere.
Jeg savner  dele af København meget, samt strandene og vandet, men det er nu mest familien, der er det største afsavn.

 

Jeg taler med min mor, flere gange om ugen, og min bror via Facebook eller per telefon.
Mine veninder er mest gennem Messenger eller per telefon, men rent faktisk er det kun 2 af dem, jeg har jævnlig kontakt med.
Jeg er ikke den bedste til at vedligeholde et venskab, men har dog en håndful  gode veninder, som jeg ved, når vi ses, så er det som vi aldrig har været fra hinanden.

Min mor kommer til England ca. 2 gange om året, og jeg forsøger at komme over min.1 gang om året, men som familie, har der desværre gået mere end 5 år, siden vi sidst var i DK. Det bliver der lavet om på nu, og fremadrettet, ja så skal vi afsted en gang om året.

Jeg er glad for mit liv i England, siden jeg var lille, har jeg altid elsket det engelske sprog, og drømte tit om at møde en engelstalende mand, sjovt at jeg rent faktisk endte med at gifte mig med en.
Samtidig er jeg stor tilhænger af, at vores vilje og tanker har stor betydning for hvordan vi lever vores liv, så måske er det egentlig ikke så pudsigt at jeg endte med at gifte mig med en englænder.

Det var kærligheden der fik mig til England og selvom den kærlighed skulle forsvinde en dag (forhåbentlig ikke), ja så tror jeg ikke at jeg ville vende næsen ”hjem” igen.

Mine børn er jo her, og de er min største kærlighed, så det ville nok aldrig blive aktuelt, desuden har jeg et job, hvor jeg dagligt taler med danske kunder, og tager da også indimellem til DK på kundebesøg, så det hjælper lidt på ”hjemveen”.

De største udfordinger for mig, har nok været, og delvis er stadig, den kultur forskel, der trods alt er mellem UK og DK.
Der har været adskillige gange hvor min mand og jeg har været uenige omkring opdragelsen af vores børn, lige fra sove rutiner, spisevaner ovs. et exempel fra da min datter var baby, jeg lod hende sove i barnevognen udenfor, midt om vinteren!!!! Det kunne min man ikke forstå, og jeg er sikker på at jeg, efter hans mening, nok var den ”værste” mor i hele England.. tror han faldt lidt ned, da han fandt ud af, at jeg rent faktisk pakkede hende rigtig godt ind, og til og med gav hende hue og vanter på… og dyne.. ja, så var jeg måske ikke så værst endda.

Så ja, der har været udfordringer, men jeg har lært at det er ok, vi vil ikke altid være enig om alting, og vi vil have forskellige holdninger til mange ting, men mon ikke det ville have været tilfældet alligevel, hvis jeg havde fundet mig en dansk mand?

Vi er jo alle forskellige, og så alligevel ikke, både min mand og jeg, vil jo det bedste for vores børn, og uanset vores forskelligheder og ider om hvordan børn skal opdrages, ja så har vi 2 børn, som ummidelbart ser ud til at være glade, og hvis det er tilfældet, så har vi gjort det ok.

Jeg kan godt føle mig ”fremmed” i England, men det er nok mere, når venner og famlien herover taler om ting jeg ikke har oplevet, da jeg ikke er opvokset her, men det er småting, så det har aldrig rigtig været et større problem, men tilgengæld føler jeg mig lidt fremmed i DK nu, men det er måske meget naturligt, samfundet ændrer sig jo meget hurtigt, så det kan være lidt svært at følge med.

Som jeg nævnte tiidligere, så fortryder jeg ikke min beslutning om at rejse til England, og jeg ville gøre det igen, men jeg savner min mor, storebror og veninderne, så indimellem tager jeg en tudetur og har rigtig ”ondt af mig selv”, men så har jeg det som regel meget bedre bagefter, og tænker at jeg er faktisker ret heldig, og jeg er lige der hvor jeg skal være”.

Med venlig hilsen

/Gitte Cowler
fra England

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *